SØNDAG // TIDLIG JULEFROKOST, JULEFILM OG MAGASINLÆSNING
Julie
Alle billeder er fundet på Pinterest
I dag holder jeg søndag med stort S, og den står på rigtig søndagshygge i mit lille hjem – så meget, at jeg tidligere i dag inviterede min kæreste på julefrokost i stuen, hvor jeg havde tilberedt fiskefilet, karrysild, laks, varm leverpostej etc. – jeg er et vaskeægte julemenneske, og glæder mig allerede sådan til jul (selvom jeg muligvis er ene om det ; ) ). I skrivende stund sidder jeg i sofaen med en skål fyldt med jordbær og vindruer, magasiner, kaffe i min yndlingskop og en varm striktrøje på kroppen, og skal til at se en af mine absolutte yndlingsfilm, “Home Alone” – selvfølgelig 2’eren, for den er nemlig bedst! God søndag!
Ingen kommentarer endnu