A LITTLE MULBERRY

CHRISTMAS WISHLIST BY CAROLINE BJERREGAARD

skaermbillede-2016-12-08-kl-11-06-14
1. BILLETTER TIL KLOKKEREN FRA NOTRE DAME / 2. IKEA “OFELIA” PUDE / 3. MBYM/ 4. PER MØLGAARD “GIFTIGE PLANTER” / 5. ROYAL COPENHAGEN / 6. JULIE SANDLAU / 7. HANYA YANAGIHAHA “ET LILLE LIV” / 8. MOROCCANOIL  skaermbillede-2016-12-08-kl-12-09-06

1. Udover at jeg er en kæmpe Disney fan, elsker jeg også musicals. Jeg har været i teatret helt nøjagtigt 5 gange, og hver gang har jeg siddet på kanten af sædet under hele forestillingen. Jeg elsker, at man er så tæt på skuespillet og hele showet, og at Disney bliver opført på teatret er noget jeg ikke kan eller vil gå glip af. Derudover er Klokkeren fra Notre Dame en af de smukkeste historier der findes, med det mest vidunderlige soundtrack”

2. Jeg kan blive så træt af at kigge på en uredt seng, og selvom jeg reder min seng (næsten) hver morgen, så ser det ikke særligt hyggeligt ud. Derfor ønsker jeg mig et sengetæppe og to af disse puder fra IKEA, som kan pynte lidt på det hele! Jeg er vild med, at designet er tredelt, men stadig er helt hvidt, så det ikke bliver et sammensurium af farver, men derimod ser meget roligt og ryddeligt ud. Som min mor altid har sagt: Rod på værelset, giver rod i hovedet!

3. Denne jakke er min ultimative drømmejakke, som jeg har ønsket mig i flere måneder efterhånden. Den har den perfekte farve og længde, og så er der noget Blair Waldorf-agtigt over den, som jeg ikke kan stå for!

4. Jeg er en biologinørd helt ind til benet, og derfor kan jeg engang imellem gabe lidt over den danske naturs “sikkerhed og tryghed”. En dag på arbejdet så jeg denne bog af Per Mølgaard, og blev med det samme fascineret. Hvad har vi egentlig af giftige ting i Danmark, nu når vi hverken har kobraslanger eller skorpioner? Mit biohjerte smelter når jeg får ny viden omkring noget biologisk farligt, om det så er vira eller planter. Jeg håber ikke min familie tænker, at det er for kedeligt et ønske til at give mig den!”

5. Jeg er en kæmpe fan af alt Royal Copenhagen kan finde på, og dette fad har især fanget min opmærksomhed! Jeg ønsker mig det faktisk efter at have set det hos min storesøster, hvor en ellers simpel og hurtig morgenmad kan komme til at se hyggelig og classy ud med sådan et fad på bordet.

6. Disse øreringe har fået mig til at stoppe op så mange gange, at jeg ikke har tal på det. Jeg elsker, at sætte mit hår op og bære nogle flashy øreringe, der dingler når jeg drejer hovedet. Disse øreringe er som skabt til kongelige (og mig, ahem..) og den sarte lyserøde farve er til at dø for. Så hedder de også Aurora, og hvem kan i det hele taget stå for sådan en blanding af skønhed?

7. Jeg har altid været en læsehest, og jeg er så heldig at arbejde i en Bog&Idé, hvilket er det bedste job jeg nogensinde har haft. Denne bog er det helt store hit og flere anmeldere har sagt, at det nok er den bedste bog til dato. Og selvom den er på størrelse med et køleskab, kan jeg slet ikke vente med at komme i gang med den! Bogen handler om fire unge mænd i 20’erne, der prøver at finde sig selv og det liv de gerne vil have, hvilket jeg meget nemt kan relatere til!

8. Jeg har, som resten af de danske damer i landet, kravlet mig igennem utallige hårolier til lidt billige penge, men som desværre ikke har været den mirakelkur, som jeg havde håbet på. Derfor har jeg simpelthen kapituleret, og ønsker mig nu Marroccanoil, så jeg kan få styr på frisuren. Mit humør stiger altid til skyerne når jeg har en god hårdag, og jeg elsker at pleje mit hår så det ser blødt og lækkert ud!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A LITTLE MULBERRY