FABULOUS FOUR

fab4
1
. H&M/ 2. H&M/ 3. GUCCI/ 4. RUDOLPH

Det er som om, at de sidste ugers collager minder en smule om hinanden i farverne. Jeg er helt vild med varm gul og rød for tiden, så ovenstående items drømmer jeg lidt om mens jeg sidder begravet i eksamenshelvede. Og ja, jeg ved godt, at der i snit er et Gucci item med i hver collage, men kan ikke lade vær ; )

BUBBLEGUM DRESS

pastels

Kjole: &OTHERSTORIES/ Solbriller: CÉLINE/ Sandaler: FRA FRANKRIG

I går var jeg til fødselsdag hos min moster, hvor jeg var iført denne tyggegummi-kjole fra &otherstories i de fineste pastelfarver.

MIRROR, MIRROR ON THE WALL

skaermbillede-2017-05-18-kl-22-13-15
Kjole: MOVES BY MINIMUM/ Taske: CHANEL/ Solbriller: CÉLINE

Jeg har købt ny computer her i ugen, og det er virkelig gået op for mig, hvor utydelige mine billeder på bloggen er! Ringe altså. Derfor vil jeg investere i et godt kamera, og har kigget på et Olympus Pen e-pl7. Er der nogen af jer, der har erfaringer med det, eller kan anbefale et andet kamera?

SECONDHAND MIDI SKIRT

summeroutfit
Trøje: NELLY/ Nederdel: SECONDHAND/ Loafers: TOPSHOP/ Solbriller: CÉLINE

I forgårs var jeg iført mit nyeste secondhand-køb, nemlig denne fine midinederdel i det fineste print tilsat mine guld loafers.

GUIDE TIL GENBRUGSSHOPPING

secondhandshoppingguide

Jeg er en rigtig genbrugs”haj”, og elsker at bruge min tid på at kigge i de sjove og finurlige butikker, loppemarkeder etc. Jeg vil gætte på, at omkring 70% af mit tøj er købt secondhand, og ofte er jeg blevet spurgt af veninder og familie om “hvor mit nye tøj er fra”, og de fleste gange er svaret – genbrugen. Det kan til tider godt være svært at finde de 5% gode ting blandt de 95% grimme og halvlugtende ting, så nedenunder kommer jeg med en guide til, hvilke ting du skal kigge efter i din lokale genbrug.

JAKKER OG FRAKKER: Man kan virkelig være heldig når man går de forskellige stativer igennem. Jeg har blandt andet fundet 2 Levis denimjakker til en 50’er stykket samt en trenchcoat fra Burberry til den nette sum af 300 kroner. Jakkerne og frakkerne er også tit i virkelig god stand, så derfor er de stativer altid et must-see hos mig ; )

SKJORTER, KJOLER OG NEDERDELE: Du skal også kigge efter stativerne med skjorter, kjoler og nederdele. I de forskellige genbrugsbutikker er der tøj i alle farver, materialer og mønstre, og derfor kan man nemt blive lidt overvældet af de store stativer – men du skal ikke lade dig skræmme! Det er inde mellem den neonprikkede skjorte og den orange blazer med skulderpuder, at du finder en vintage Dior silkeskjorte.

ACCESSORIES!: Genbrugsbutikker er et mekka for accessories! Taskerne hænger tit på et stativ for sig selv, mens tørklæder er i kurve og smykkerne er ved kassen. Der er ofte 1-4 kurve med tørklæder, og derfor kan de være lidt irriterende at rode igennem, men gør det! Jeg har så sent som i går købt 2 silketørklæder til 10 kroner stykket i de fineste farver, så det kan altså godt betale sig!

TING TIL HJEMMET: Tallerkener, kopper, skåle, potter, billeder, stole, lysestager og lamper. Alle disse ting er nogle jeg altid er lidt på udkig efter i mine lokale genbrugsbutikker. Jeg har efterhånden en fin samling af fade og dybe tallerkener med de fineste mønstre på, som jeg aldrig har smidt mere end 35 kroner efter. Just saying ; )

Det var så min liste over de ting, jeg altid kigger efter i de forskellige genbrugsbutikker. Jeg går min “genbrugsrunde” ca. 2 gange om ugen,  og det er gerne de klassiske kæder som Røde Kors, Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp jeg kigger i.

 

FABULOUS FOUR

skaermbillede-2017-05-09-kl-15-08-24
1. MUNTHE/ 2. MANGO/ 3. ESTÉE LAUDER/ 4. CHANEL

Det er gået hen og blevet mandag, og mandag betyder de 3xF – fire fabelagtige favoritter ; ) Jeg er helt vild med kjolen fra Munthe’s nyeste kollektion, som har noget feminint og bohemet over sig. Den vil være perfekt til et par sandaler, når jeg skal ned sydpå om et par måneder. Den findes også i en lys version, som er mindst lige så fin. Nederdelen fra Mango har jeg set flere steder, og den vil være perfekt til alle årstider – enten med bare ben, strømpebukser eller et par glimmersokker til. Serummet fra Estée Lauder har jeg kun hørt gode ting om, så måske ville det være på tide at investere i den? Sidst med absolut ikke mindst – den fiiiineste taske fra Chanel i den lækreste farveblanding <3

GAVEIDÉER TIL STUDINEN

giftideasstudent
Duftlys: DIPTYQUE/ Billede: MONIKA PETERSEN ART/ Silketørklæde: HÉRMES/ Parfume: JO MALONE/ Stel: FLORA DANICA/ Kortholder: GUCCI/ Solbriller: GUCCI/ Armbånd: ANNI LU

Om ikke så længe springer årets studenter ud, og i den anledning kommer jeg med mit bud på, hvilke gaver man kunne forære de kvindelige studenter. Jeg blev student for 4 år siden (!) og jeg husker så tydeligt, hvor glad jeg blev for alle mine gaver. Jeg fik en god blanding af ting til boligen, gavekort og smykker og ovenover ser i de ting, jeg ville putte på ønskelisten, hvis det var mig der blev student. Der er lidt til enhver pengepung, men jeg er sikker på, at de hver især vil blive taget imod med kyshånd! Og husk nu – ingen hoptimister! ; )