FLORAL BAG, SILKY SKIRT

img_5577

Trøje: H&M/ Nederdel: ZARA/ Støvler: BIANCO/ Taske: GUCCI/ Spænde: PICO/ Øreringe: ASOS

I torsdags miksede jeg materialer, farver og print, da jeg tog med mine søstre på julegavebytte-tur. Jeg er blevet så glad for min nye nederdel fra Zara, som har det smukkeste mønster i de flotteste farver,  som samtidig ikke minder om andet i min garderobe.

261217

outfit2
Kjole: H&M/ Taske: GUCCI/ Spænde: PICO

Således så jeg ud 2. juledag, hvor vi alle skulle til julefrokost med min mors side af familien. Jeg var iført min fine nye maxikjole i blomsterprint, som var en af mine julegaver fra mine forældre, og som også er nævnt her. Den er vildt blød og lækker, og jeg er allerede mega glad for den!

GLITTER EYES FOR NEW YEARS

glittereye

I anledning af, at nytårsaften er i overmorgen (!), leder jeg efter inspiration til nytårsmakeuppen. Jeg tænker, at min aften skal være fyldt med glimmer, og derfor har jeg besluttet mig for at købe en af ovenstående pigmenter fra NYX, som vist ligger til en pris på blot 55 kroner i Matas. Jeg tror, at det ender med den lilla eller sølv version, men det må tiden vise ; )

MINE BEDSTE KØB I 2017

I 2017 har blomsterprint i sandhed været favoritprintet hos mig – og da jeg selv elsker at læse indlæg om folks yndlingskøb tænkte jeg, at jeg også ville komme med mine 4 bedste køb fra 2017, som alle er blomstrede:

1

Jeg købte den absolut smukkeste taske jeg nogensinde havde set og som jeg stadig ELSKER – nemlig min smukke Gucci GG Marmont taske. Efter et par år med en del forskellige designertasker og endda den, som jeg troede var min drømmetaske, nemlig min Chanel 2.55, indså jeg, at denne fra Gucci var drømmetasken over dem alle. Jeg solgte derfor min Chanel for at få råd til denne, og det kommer jeg aldrig til at fortryde : )

Jeg købte den fineste blomstrede nederdel fra & Other Stories, som jeg virkelig fik brugt meget hele sommeren – her med førnævnte Gucci taske in action. Nederdelen har jeg desuden også brugt en del her i vintermånederne med striktrøjer og lange trøjer til.

3

Jeg fik efter lang tids jagt endelig fat i den blomstrede skjorte fra H&M som forsvandt fra mig året før. Den er SÅ fin i farverne og er perfekt til både nederdele og bukser.

Apropos jagt efter ting, slap disse blomstrede støvler fra Zara også væk fra mig da de var i butikkerne, og efter en del søgen på nettet og Instagram, kontaktede jeg Jeanette Madsen fra Costume, og spurgte, om hun kunne være interesseret i at sælge hendes til mig – og det var hun! Så nu er de omsider mine, og det er nok de sejeste støvler jeg ejer ; )

GLÆDELIG JUL!

jul
Årets juletræ anno 2017 <3

Jeg tjekker bare ind for at ønske jer allesammen en rigtig GLÆDELIG JUL! Jeg havde den bedste og hyggeligste aften i går, hvor vi sad 15 mand omkring det smukkeste julebord, som min mor traditionen tro havde pyntet <3  Jeg er stadig helt høj af spænding, kærlighed og hygge. I dag er det den 25., og den står (traditionen tro) bare på julefilm i fjerneren, pluk-and og kigning på alle julegaverne! Apropos gaver tænker jeg, at de får deres eget indlæg – jeg elsker nemlig selv at se indlæg som dem ; ) Årets juletræ er 3,5 meter højt og er fyldt med julepynt i alle aldre og farver, og vi skulle som sædvanlig stå på det øverste trin på stien for at kunne pynte den øverste del – helt perfekt <3  Jeg vil lægge computeren fra mig og se endnu en julefilm med min familie – jeg håber, at i har den skønneste 1. juledag!

MY CHRISTMAS WISHLIST 2017

christmaswishlist

Traditionen tro, kommer her min juleønskeliste. Der er en god blanding af ting til huden, kroppen og boligen, og det er alle ting, som jeg ville elske lå under juletræet <3 Efter at have samlet alle tingene i en collage kan jeg se, at der vist er lidt af et theme going on, og at jeg virkelig er en sucker for alt hvad der er lyserødt, blomstret og glitrende ; )

1. Fine glas fra Zafferano: Jeg elsker disse fine glas fra Zafferano, som uden tvivl vil tilføje en masse personlighed til spisebordet – de fås desuden i alle farver, og jeg ønsker mig selvfølgelig dem i de gyldne og lyserøde nuancer.

2. Blomstret kjole fra H&M: En blomstret kjole går man aldrig galt i byen med, og denne fine en af slagsen fra H&M er både super fin, men også virkelig praktisk i disse kolde vintermåneder, da den både er lang og har lange ærmer.

3. Glimmer scrunchie fra Pico: Jeg er helt forelsket i denne røde/lyserøde glimmer scrunchie fra Pico, og skal uden tvivl have fat i den inden længe. Den er desuden den perfekte veninde/værtinde/adventsgave til hende, du holder af.

4. Bronzer fra Tromborg “Golden”: Jeg er faktisk så heldig, at jeg fik denne i fødselsdagsgave efter at have sukket efter den i et års tid. Dog får den stadig en plads på årets ønskeliste, da det vitterligt er den perfekte bronzer, som jeg vil tro passer til de fleste hudtoner.

5. “Body Buff” fra Moroccanoil: Et rigtigt luksusprodukt, hvis du har en søster, kæreste eller mor, som du vil forkæle.

6. Bram Van Velde plakat hos Stilleben: Jeg ønsker mig i år flere plakater til lejligheden, og denne fine lyserøde en af slagsen er en af dem.

7. Jaderulle fra SMUK: Endnu et forkælelsesprodukt, som jeg kun har hørt godt om. Den skulle eftersigende glatte huden lidt ud, mindske ar og gøre huden mere frisk at se på – og hvem vil ikke gerne have det? ; )

8. Ring fra Julie Wettergren “Dolly P”: Det dyreste og mest glitrende ønske på listen er denne ring fra Julie Wettergren med brillianter på – hold nu oop, hvor den er pæn!

9. Rudolph Care “Facial Cream”: Jeg mangler en god dagcreme, og denne lækre sag fra Rudolph ville jeg meget gerne smøre mit ansigt ind i hver dag <3

10. Flora Danica “Magnolia”: Ligesom med bronzeren, er jeg faktisk så heldig, at jeg fik dette sæt i fødselsdagsgave sammen med “Snerle” og “Guldregn” efter at have ønsket mig dem i 100 år. Det er virkelig det p-æ-n-e-s-t-e porcelæn jeg nogensinde har set, og jeg glæder mig sådan til at føle mig som en fin dame og drikke alverdens varme drikke i de fine kopper.

11. Cardigan fra Baum Und Pferdgarten: Sidst, men ikke mindst ønsker jeg mig denne cardigan fra Baum, som simpelthen er så FIN. Jeg vil bruge den både åben og lukket, og er sikker på, at det vil være en af de ting i garderoben, som jeg aldrig vil skille mig af med.

Det var min juleønskeliste anno 2017. Jeg håber, at den måske kan give lidt inspiration til, hvad i kan ønske jer i år <3