LIKE ALL THE OTHER DANISH GIRLS

thumbnail_img_4323
Hårspænder: MADS NØRGAARD

Som alle andre danske piger har jeg kastet mig ud i hårspænde-trenden, som jeg er faldet fuldstændig for, og gør dét ekstra for ens udtryk og outfit. Disse fra Mads Nørgaard er virkelig fine, og ligger til en virkelig god pris. Mit næste spændekøb må meget gerne være et glitrende et af slagsen fra Pico, som virkelig også laver de fineste spænder!

FABULOUS FOUR

fab4
1. H&M/ 2. H&M/ 3. H&M X ERDEM/ 4. FENDI

Selvom jeg føler, at jeg har s**** travlt og løber rundt for tiden, forhindrer det mig ikke i at gå og dagdrømme efter lidt materialistiske ting! Jeg mangler virkelig (!) en flot frakke til de kolde tider vi går i møde, og så synes jeg at den fiine lyserøde, stribede bluse fra H&M er noget så skøn – selvom den minder mistænkeligt meget om den fra Lovechild ; ) Øreringene synes jeg var et af de fineste items fra H&M x Erdem samarbejdet, men nåede desværre ikke at få fat i dem. Og sidst men ikke mindst mangler jeg en Fendi baguette i mit liv – gerne en i sjove farver, med sten, perler, palietter og andet tingel tangel på!

DE FØRSTE TO UGER HOS 9PR

9pr

I skrivende stund sidder jeg og slapper af i sofaen med en hyldeblomst/danskvand og det nye Costume indenfor rækkevidde og nyder, at weekenden er lige rundt om hjørnet. Som nævnt tidligere er jeg jo begyndt som praktikant hos 9PR, og har nu været der i 2 uger. Jeg bruger det meste af dagen på bureauet, hvor jeg er fra 9-17 (hallooo voksenliv ; )) og er bare så udkørt når jeg kommer hjem, så derfor bliver bloggen nedprioriteret lidt for tiden. Jeg er dog rigtig glad for at være der, og kan mærke, at jeg så småt er begyndt at falde til – og de ting som gav mig koldsved for 2 uger siden, falder mig heldigvis mere naturligt nu! Pigerne på bureauet er alle super søde, og det er virkelig inspirerende at være omgivet af dygtige mennesker, der alle brænder for deres arbejde i mode- og skønhedsbranchen. I anledningen af min praktikstart købte jeg (selvfølgelig) den mest lyserøde og glitrende notesbog jeg kunne finde, som fuldender min skrivebordsplads så fint!

BEAUTY FAVORITE // BLUSH

blushes
MaxFactor “Lovely Pink” / Nars “Orgasm” / MAC “Warm Soul” / Rimmel “Rose” / MAC “Well Dressed”

Jeg ELSKER blush – faktisk er det et af mine absolutte yndlings produkter når det kommer til makeup. Engang havde jeg lidt svært ved at bruge blush, fordi jeg ikke helt vidste hvor og hvordan det skulle påføres, og tit syntes jeg at det så fjollet ud fordi jeg har fregner. Nu har jeg dog fundet ud af, hvordan det fine produkt skal bruges, og bruger det nu hver dag. Mine favoritnuancer er de lyserøde/fersken-agtige af slagsen, og mine favoritter er ovenstående 5 : )