FABULOUS FOUR

GUIDE TIL GENBRUGSSHOPPING

secondhandshoppingguide

Jeg er en rigtig genbrugs”haj”, og elsker at bruge min tid på at kigge i de sjove og finurlige butikker, loppemarkeder etc. Jeg vil gætte på, at omkring 70% af mit tøj er købt secondhand, og ofte er jeg blevet spurgt af veninder og familie om “hvor mit nye tøj er fra”, og de fleste gange er svaret – genbrugen. Det kan til tider godt være svært at finde de 5% gode ting blandt de 95% grimme og halvlugtende ting, så nedenunder kommer jeg med en guide til, hvilke ting du skal kigge efter i din lokale genbrug.

JAKKER OG FRAKKER: Man kan virkelig være heldig når man går de forskellige stativer igennem. Jeg har blandt andet fundet 2 Levis denimjakker til en 50’er stykket samt en trenchcoat fra Burberry til den nette sum af 300 kroner. Jakkerne og frakkerne er også tit i virkelig god stand, så derfor er de stativer altid et must-see hos mig ; )

SKJORTER, KJOLER OG NEDERDELE: Du skal også kigge efter stativerne med skjorter, kjoler og nederdele. I de forskellige genbrugsbutikker er der tøj i alle farver, materialer og mønstre, og derfor kan man nemt blive lidt overvældet af de store stativer – men du skal ikke lade dig skræmme! Det er inde mellem den neonprikkede skjorte og den orange blazer med skulderpuder, at du finder en vintage Dior silkeskjorte.

ACCESSORIES!: Genbrugsbutikker er et mekka for accessories! Taskerne hænger tit på et stativ for sig selv, mens tørklæder er i kurve og smykkerne er ved kassen. Der er ofte 1-4 kurve med tørklæder, og derfor kan de være lidt irriterende at rode igennem, men gør det! Jeg har så sent som i går købt 2 silketørklæder til 10 kroner stykket i de fineste farver, så det kan altså godt betale sig!

TING TIL HJEMMET: Tallerkener, kopper, skåle, potter, billeder, stole, lysestager og lamper. Alle disse ting er nogle jeg altid er lidt på udkig efter i mine lokale genbrugsbutikker. Jeg har efterhånden en fin samling af fade og dybe tallerkener med de fineste mønstre på, som jeg aldrig har smidt mere end 35 kroner efter. Just saying ; )

Det var så min liste over de ting, jeg altid kigger efter i de forskellige genbrugsbutikker. Jeg går min “genbrugsrunde” ca. 2 gange om ugen,  og det er gerne de klassiske kæder som Røde Kors, Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp jeg kigger i.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FABULOUS FOUR