FYLDTE PORTOBELLOSVAMPE MED GEDEOST

Opdateret for nylig8-078

I løbet af den seneste uge har jeg lavet disse fyldte portobellosvampe som vist ovenover to gange, og begge gange er det gået rigtig fint. Jeg er ikke det store mad-geni, og gider ikke at bruge evigheder i et køkken på at lave mad, og ovenstående tog måske samlet et kvarter at lave fra start til slut. Ingredienserne har jeg skrevet ovenover, og fremgangsmåden er således. 1. Ovnen tændes på 200 grader. Skyld svampene med så lidt vand som muligt, og dup resterende vand af med lidt køkkenrulle. Skær stilken ud, men gem den, da den skal bruges i grøntsagsblandingen! 2. Put svampene over på en rist med madpapir over, og hæld lidt olivenolie og salt og peber udover dem. 3. Skær tomater, hvidløg, stilke og peber i fine tern og kom dem i en skål. 4. Tilsæt hakkede basilikumblade, lidt olivenolie, salt og peber og bland det sammen. 5. Skær gedeosten ud i skiver. 6. Fyld portobellosvampene med grønsagsblandingen, og put derefter skiverne af gedeost ovenpå (hvis man ikke er til gedeost, kan man drysse parmasan over). 7. Kom svampene i ovnen, og giv dem 5-8 minutter på 200 grader (de kan godt tåle mere, men det er smag og behag) Velbekomme!

 

 

NEM SOMMER SALAT

11348927_1008163275862752_965530652_n 11258561_1008163219196091_1706122803_n

Jeg tænkte at jeg lige ville dele en rigtig nem, men lækker opskrift på en af mine yndlingssalater. Når jeg har tid til det, kan jeg nemlig rigtig godt lide at bruge tid på at lave en lækker salat. Her til aften lavede jeg denne som I ser ovenover, og den fik masser af komplimenter fra dem den blev serveret for! Jeg plejer bare at bruge de grøntsager der lige er i køleskabet, og til denne har jeg brugt følgende til 4 personer:

2 store gulerødder
1/2 agurk
2 tomater
1 sød peber
1 løg
2 håndfulde babyspinat
Feta
Hvidvinseddike
Salt og peber

Det eneste jeg gør er at skære alle grøntsagerne samt fetaen i små tern og blande det godt sammen. Derefter hælder jeg lidt hvidvinseddike over hele salaten og tilsætter lidt salt og peber efter behov – ET VOILÁ! Jeg plejer også at putte 1 avocado og lidt stenfri oliven i, men det var der ikke lige noget af i køleskabet i dag.
Hav en dejlig aften ladies – min foregår med “What Happens In Vegas” på fjerneren, ikke så ringe endda!