Outfit

Præsentation – hvem er jeg?

Nu er det en lille uges tid siden jeg oprettede min blog, og derfor tænkte jeg, at et indlæg med en præsentation af mig selv var på sin plads. Mit navn er Julie Kofoed Bjerregaard og jeg er 20 år gammel. Jeg kommer fra en lille by i Nordsjælland, hvor jeg bor med mine forældre og mine to søstre. Jeg fik i sommeren 2013 min studentereksamen, og er nu på mit 2. sabbatår. I min fritid arbejder jeg i en børnehave, og er meget sammen med min familie og mine venner, som jeg vægter meget højt. Jeg er et familiemenneske med stort F, og har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været med min mormor til bingo, mens min morfar har forberedt ”Kaffe Lotte” (cafe latte) til os derhjemme.

Jeg har i lang tid tænkt på at ville lave en blog, men der er mange ting der har gjort, at jeg ikke har haft modet til det. Vil jeg kunne finde ud af det? Hvad vil folk tænke? Vil jeg komme til at skuffe mig selv, fordi jeg ikke kan opfylde de krav og forventninger jeg har til mig selv?

Efter at have tænkt på det dagligt i over et år, besluttede jeg mig for bare at springe ud i det. Det er et stort step for mig, da jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. Men nogen gange skal man sgu bare gøre det, man har lyst til, uden at tænke sig så meget om. Jeg har selv læst masser af forskellige blogs i mange år, og bliver selv utrolig inspireret af, hvordan forskellige bloggere udtrykker sig selv i form af deres stil. Jeg har så længe jeg kan huske, syntes det var sjovt at ”lege” med tøj, og min store drøm er nok at blive stylist. På min blog vil der være indlæg med de ting, jeg interesserer mig for. Både modemæssigt, men der vil også være en masse beauty-relaterede indlæg, da makeup og skønhedsprodukter også er noget, jeg synes er rigtig sjovt at eksperimentere med. Dog vil der også være indlæg, hvor alt ikke er rosenrødt og redigeret, og hvor jeg bare er mig selv, og skriver om alt og ingenting.

Jeg er selv meget spændt på, om jeg kan finde ud af det – selv det at sætte billeder ind tager jo sin tid! Og så er elendig til at sætte kommaer, så bær over med mig!

10644847_10203952410224669_4330445998064827825_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit