Præsentation - hvem er jeg?

CURRENT MAKEUPFAVOURITES

I løbet af den seneste måned, er der visse makeupitems, der virkelig har overrasket mig, og som jeg har brugt stort set hver dag. Nogle af produkterne har jeg haft i lang tid og haft rigeligt med tid til at forelske mig i, hvorimod andre af dem kun har været i min makeupsamling i et par uger, men som jeg allerede er vilde med! Her er mine favoritter for tiden:
IMG_0852IMG_0850IMG_0848

Sleek blush ”Life’s a Peach”, 69 kroner hos Makeup-Online:
Denne blush fik jeg i julegave af mine søstre. Jeg fik øjnene op for Sleek i YouTuberen ”Zoellas” videoer, hvor hun blandt andet har denne skønne blush. Den har den smukkeste fersken-agtige farve, som giver den smukkeste glød til kinderne, og så er den utroligt pigmenteret. Jeg er vild med gyldne farver til kinderne, og skal helt sikkert have fat i flere af Sleeks blushes.

Estee Lauder ”Bronze Goddess” 03 Medium Deep, 335 kroner:
Den utroligt hypede ”Bronze Goddess” bronzer fra Estee Lauder er af mine absolutte favorit bronzers. Den er virkelig nem at påføre de steder man vil skabe contour i ansigtet, og den giver en virkelig flot og naturlig glød. Den er i den lidt pricy ende, men den holder også i virkelig lang tid og helt klart pengene værd.

Rimmel ”Brow this way” styling gel, 59,95 kroner:
Jeg har altid haft nogle skøre øjenbryn der fuldstændigt lever deres eget liv. De krøller både den ene og den anden vej, og hvis jeg har ligget på siden om natten (hvilket jeg altid gør), vender alle mine øjenbrynshår i den side den modsatte vej, og det er ikke kønt! Derfor var jeg på jagt efter en øjenbrynsgel, og den skulle helst ikke være alt for dyr. Jeg faldt over denne fra Rimmel, og siden da har mine øjenbryn lignet helt normale øjenbryn!

MAC ”Studio Fix” NC25, 225 kroner:
Jeg har brugt den her pudder stort set hver dag, siden jeg købte den i New York tilbage i 2009. Og jeg har købt den igen og igen lige siden. Den giver huden en glat finish og har en stort set komplet dækkeevne, uden at det bliver for tydeligt, at man har pudder på. Jeg er stor fan af alt MAC’s makeup, men jeg tror, at denne pudder må være min evige favorit.

MAC ”Mineralize Skinfinish” Soft & Gentle, 240 kroner:
Det er først for nylig, at jeg er begyndt at bruge highlighter. Min allerførste hightlighter var fra elf, og man må sige, at der er forskel på qvalidaden i forhold til denne smukke sag. ”Soft & Gentle” er nok den mest populære highlighter fra MAC, og jeg kan godt forstå hvorfor. Den efterlader huden med en superflot metallic finish, og ser bare så flot ud når man har den på, på billeder. Jeg lægger den over kindbenene, under øjenbrynene og i øjenkrogen.

Too Faced ”Shadow Insurance” ca. 130 kroner hos Sephora:
Denne øjenskyggeprimer fra Too Faced fik jeg i fødselsdagsgave for nylig, og jeg har brugt den lige siden. Den gør det så nemt at lægge øjenskygge og holder den på plads hele dagen. På en doven dag, har jeg bare lagt den på øjenlåget som en øjenskygge, og det så rigtig fint ud. Enkelt men flot.

Yves Saint Laurent ”Rouge Volupté Shine 18” 255 kroner:
Den her læbestift er den mest luksuriøse læbestift jeg har. Jeg havde længe gået og tænkt på at investere i en af læbestifterne fra YSL, men prisen har altid holdt mig tilbage. 255 kroner for ÉN læbestift? Da jeg i fødselsdagsgave fik et gavekort til Matas, vidste jeg, at det skulle bruges på en af de berømte læbestifter. Jeg valgte den smukkeste bærfarve i nr. 18, og den er virkelig noget særligt. Den er så nem at påføre på læberne på grund af dens bløde læbepomade-agtige konsistens, og så holder den hele dagen lang. Derudover dufter den virkelig lækkert – lidt ligesom den der grønne shampoo fra Garnier. Når jeg en dag vinder i lotto, køber jeg alle nuancer af disse læbestifter, ingen tvivl der.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Præsentation - hvem er jeg?