THE CARRIE WAY

MY WEEKEND MAKEUP BAG

Opdateret for nylig8-011

Hej piger. Jeg har ligget syg med feber og ondt i halsen siden søndag aften, så det er derfor bloggen har stået bum stille. Nu er jeg dog taget hjem til mine forældre, fordi min lillesøster har fødselsdag i morgen – og derfor skulle jeg pakke min makeuptaske, da der skal bruges de allerbedste produkter til at dække mit ansigt, der efterhånden ser en del medtaget ud efter 4 dages sygdom. Produkterne jeg har med er:

NARS x Steven Klein “One Shocking Moment Palette“: Den mest fantastiske palette, som også er meget hypet i beautyverdenen. Den indeholder 4 blushes Robotic, Blasphemy, Luster og Dolce Vita, bronzeren Laguna og Contour-duoen Paloma. Paletten er perfekt når man skal på getaways, og når jeg har den med mig har jeg ikke brug for andre produkter til mine kinder. Jeg har skrevet et mere uddybende indlæg om den her.

MAC “Studio Fix” i NC25: Jeg elsker MAC’s makeup, og har brugt det i mange år. Denne pudder er min 3. af slagsen, og den er perfekt. Den har en let til medium dækkeevne, og sørger for at min hud er nogenlunde ensfarvet. haha.

Chanel “Vitalumière Aqua” foundation i 10 Beige: Denne foundation købte jeg for et af de gavekort jeg fik i fødselsdagsgave, og jeg har brugt den lige siden. Den er blevet min absolutte favorit foundation, og min begejstring kan bare ingen ende tage. Den har en meget let dækkeevne, men man kan bygge den op til man synes den er perfekt. Derudover er der et bredt udvalg af nuancer, og så passer den perfekt til min hudtone. Win!

Modelsown øjenvippebukker: Jeg kunne aldrig finde på at putte mascara på mine vipper uden at have brugt en øjenvippebukker inden. Denne fra Modelsown er virkelig god og nem at anvende.

Elizabeth Arden “Perfect Scarlet 23” læbestift: Den perfekte røde læbestift i den helt rigtige røde farve. Når jeg skal bruge en klassisk, rød læbestift til en night-out er det altid denne jeg rækker ud efter. Den er tilpas cremet og holder på læberne hele natten!

MAC “Plumful” læbestift: Denne smukke læbestift fik jeg af mine søde fætre i fødselsdagsgave efter at have sukket efter den i virkelig lang tid. Den har den perfekte blomme-agtige farve og kan bruges både til hverdag og fest. Den helt perfekte farve hvis man ønsker en klassisk berry lip.

Too Faced “Natural Eyes“: Jeg fik denne øjenskyggepalette i julegave af mine søstre, og jeg har brugt den hver dag siden – på nær de her dage hvor jeg har ligget syg, selvfølgelig. Det er seriøst den perfekte palette hvis man ønsker at gå efter et naturligt look, fordi den indeholder en masse neutrale og lyse farver som lys guld og lyserød, men den indeholder også virkelig flotte, glitrende og mørke farver. Så den indeholder alle de farver man kunne drømme om – hvad enten man går efter et lyst og neutralt look, eller et mørkt og glitrende smokey eye.

Urban Decay “Naked Skin” concealer i medium-light: Denne concealer er without a doubt den bedste concealer jeg nogensinde har prøvet. Jeg har efterhånden brugt den i 3 måneder, og den er blevet fuldstændig uundværlig for mig. Den har en fuld dækkeevne og sidder flot på huden hele dagen lang.

Det var så de produkter jeg tager med mig når jeg skal være væk hjemmefra i et længere stykke tid. Udover disse produkter har jeg også en mascara fra Nilens Jord, brynprodukt fra Soap&Glory, paintpot fra MAC og en flydende eyeliner fra Maybeline. God aften, piger!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE CARRIE WAY